Se også:
Tip Tjek!
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
Læsernes guide til romantik på rejsen
|
Rejser
|
Fra Italien til Brønshøj og fra Skanderborg til Australien. Læserne tipper om de mest romantiske gemmesteder verden over.
Del & vind
Hvad er næste emne?
Mit favorithotel ved vandet.
Tip os: Hvad er dit favorithotel ved vandet
Hvordan kan jeg bidrage?
Send dit bidrag – 10-20 linjer – til eller via www.tjek.dk/rejser senest på onsdag kl. 12.
Hvad kan jeg vinde?
Ugens bedste tip præmieres med en rejsebog efter eget valg fra Politikens ’Turen går til …’-serie. Denne uges vinder:
Lone Varn Johannsen, Vestbjerg
Alle indsendte bidrag deltager desuden i lodtrækningen om måneds-præmien, flybilletter for to personer med Cimber Sterling fra København til en af selskabets destinationer:
Alicante, Athen, Barcelona, Burgas, Edinburgh, Mallorca, Kreta, Split, Rom, Napoli, Venedig, Firenze, Malaga, London, Nice eller Montpellier.
Læsernes guide er tips til verden, som du, læseren, oplever den. Guiden er stykket sammen af de bedste anbefalinger til ugens emne.
Forlev Mølle, Danmark
Man kommer prustende og småsvedende til stedet. Bakkerne ved Skanderborg er smukke, men også en anelse strabadserende, når man er på cykel.
Vederkvægende er det så, at Forlev Mølle dukker op foran os en sen eftermiddagstime. Den gamle mølles vand strømmer lystigt ned gennem et smukt lille parkanlæg – ned mod stedet, hvor vi vælger at overnatte.
Der er blot tre værelser indrettet i den oprindelige hestestald – nu dybt smukt og oprindeligt restaureret. Det store spejl ved sengens hovedgærde, de små sommerlige gardiner, staldvinduets friske blomsterbuket, hemsen med to sovepladser, bindingsværket – stedet ånder frodig ro. Mange fuglestemmer lader sig høre. Inden sengetid kan man nyde solnedgangen oppe i den lille landsby tæt ved. Vi vælger at læne os op ad kirkemuren, hvor solsorten synger solen ned.
Senere suser vi nedefter og atter nedefter for at nyde dundynernes beroligende lethed. Kastanjetræernes rolige bladraslen akkompagnerer os ind i den herlige nat.
Forlev Mølle Bed & Breakfast
Låsbyvej 30
Skanderborg
www.forlevmollebb.dk
Finn Gunst, Brønshøj
Camping Il Poggetto, Italien
Camping Il Poggetto nær Firenze er en hengemt campingplads med dertilhørende restaurant. Og det er netop restauranten, som er the place to go, hvis man ynder udsigt over Toscanas bakker, smukke blomster, ufattelig god pizza og vin og fantastisk italiensk stemning. Stedet var fyldt med italienere, som åbenbart også har opdaget denne romantiske oase.
Camping Il Poggetto
Via Il Poggetto 143
Troghi
www.campingilpoggetto.com
Liv Bossen, Århus
Aburi Botanic Gardens, Ghana
Højt hævet over Accras (Ghanas hovedstad) mylder af mennesker, biler, køer, larm, støj og fugtige varme ligger Aburi Botanic Gardens. Området har fungeret som rekreationsområde for kolonimagterne siden 1875 og består i dag af 65 hektar dejlige, grønne områder i behagelige 370-460 meter over havets overflade. Der er skønne blomstertunneller og masser af muligheder for gåture – eller blot fred og ro. I klart vejr er der den skønneste udsigt over Accra – og så gør det det jo ikke værre, at det var her, min mand og jeg blev forlovet.
Der er et skønt hotel i området og muligheder for at leje cykler og købe forskelligt (kunst)håndværk i Aburi by, der ligger i gåafstand fra haven.
Da først jeg havde opdaget Aburi, nåede jeg at tilbringe fem-seks weekender på stedet på et halvt år – og jeg vender gerne tilbage.
Aburi Botanic Gardens
Aburi
Akwiapim
Anja Højlund Tullberg, København V
Sunset Tavern, Kreta, Grækenland
Det er det mest romantiske sted, vi har været indtil nu. Det er en meget hyggelig, lille fiskerestaurant lige ned til stranden i en lille isoleret bugt på vestsiden af Kreta, i Sfinari, hvor ejerne selv fanger fisk og skaldyr til dagens menu, og man sidder perfekt med udsigt til solnedgangen.
Sunset Tavern
Sfinari
Kreta
Karsten Gjessing Jensen, Brønshøj
- Se også: De græske øer er danskernes favorit
Halvanden times kørsel gennem den smukke og oplevelsesrige regnskov nord for Cairns fører til en afskåret og ofte øde strand ved navn Coconut Beach. For at komme ned til stranden skal man oppe fra vejen følge nogle stier, som flugter ned langs et flot, gammelt træhus. Der er et væld af blomster på turen ned til stranden, som er så smuk med det klareste blå paradisvand, man kan tænke sig.
Coconut Beach
Daintree
Queensland
Louise Wolff, København Ø
- Se også: Guide til 10 eventyrlige flodrejser
Hvis noget skal være et gemmested, så skal der helst ikke være alt for mange, der kender det. Så måske er det dumt at skrive om det her sted. På den anden side, så er der så dejligt, at det næsten er synd at holde det for sig selv. Og hvis I nu lover at holde jer væk, når jeg kommer der med min kæreste, så går det nok.
Vi skal til Irland – og det er jo romantisk i sig selv – og vi skal til byen Howth lidt nord for Dublin. Når man går ud ad molen, finder man ca. halvvejs ude færgen til Ireland’s Eye. Nu er ’færge’ måske så meget sagt, men en båd af en slags – styret af Frank Doyle og søn – ligger klar til at fragte dig og din udkårne ud til den lille øde knold, som befinder sig en lille halv times sejlads borte.
Og øde, det er den. Der ligger et gammelt Martello Tower (vist en rest fra Napoleonskrigene), en gammel kirke fra det 8. århundrede, og det er så det. Til gengæld er der et fantastisk fugleliv, den smukkeste natur og en helt forrygende udsigt over mod fastlandet. Der er ingen McDonald’s, ingen souvenirbutik og ingen iskagebod. Det står dig derimod frit for at pakke en kurv med lidt boblevand og et tæppe, og så skulle rammerne være sat for en romantisk stund i selskab med himlen, fuglene, vinden og den heldige, som du har valgt at dele det hele med. Efter en smuk eftermiddag på øen kan dagen rundes af med en pint på den lokale.
Ireland’s Eye
Se detaljer om færgeforbindelse på www.islandferries.net
Lone Varn Johannsen, Vestbjerg
- Se også: Læsernes guide til kanalsejladser
At sidde på terrassen på Grand Hotel i Mölle en solskinsdag og spise rejemadder, drikke kold hvidvin og kysse kan ikke blive mere romantisk for mig. Udsigten er fantastisk, og stedet er ikke overrendt. Man kan eventuelt sejle dertil og lægge til i den charmerende havn lige neden for hotellet. Perfekt for mig og min elskede. Han ved det bare ikke endnu, men det kommer han dog til snart.
Grand Hotel Mölle
Bökebolsvägen 11
Mölle
www.grand-molle.se
K. Mahmoud, København V
- Politiken Rejser har tjekket et andet hotel: Hoteltjek: Kullaberg, Mölle, Sverige
I danskere behøver ikke gå over åen efter vand. En lille udflugt med kæresten til Palmehuset i Botanisk Have i København rækker – eksotisk, hedt og spænende. Tag også en picnickurv under armen til den efterfølgende tur rundt i haven, og så har du den perfekte date på lavbudget.
Botanisk Have & Museum
Øster Farimagsgade 2B
København K
www.botanik.snm.ku.dk
Anna-Carin Pihl, Höllviken, Sverige
Knyt Politiken til din Facebook-profil
og del artiklen med dine venner.
- Kostbare luksusbiler havner i skrotpressen
- Google viser København i 3D
- Karrierekvinders børn er mest usunde
- Skoda dumper prisen på firhjulstrækker
- Læserne: Chris er ikke for hård
- Nu slutter rentehjælpen til boligejerne
- Supermarkeder sælger for gammelt kød
- Louise fra By på Skrump: Jeg er ikke ydmyget
- Du bliver snydt, når du køber fisk
- Flekslånerne sparer kassen på rentetilpasning
| 28. sep |
| 28. sep |
| 30. sep |
| 27. sep |
| 27. sep |
| 26. sep |
| 23. sep |
| 25. sep |
| 24. sep |
| 29. sep |
| 29. sep |
| 29. sep |
| 29. sep |
| 30. sep |
| 29. sep |
| 29. sep |
| 27. sep |
| 29. sep |
| 28. sep |
| 25. sep |
| 25. sep |
| 30. sep |
| 29. sep |
| 28. sep |











Print
Send

