Søhøjlandet

Søhøjlandet – tæt på Forlev Mølle Bed & Breakfast

Søhøjlandet er efter vores mening det smukkeste og fantastiske område i Danmark.

Området har en natur, der omfatter alle modsætninger og nuancer. Her er dale og søer, flere af Danmarks højeste punkter og vidtstrakte skove af løvtræer og nåletræer.

bb-mossoe-landskab

Blandt de mest kendte geografiske seværdigheder i Søhøjlandet kan nævnes Himmelbjerget, Ejer Bavnehøj, Yding Skovhøj, Gudenåen, Silkeborgsøerne og Mossø.

Søhøjlandet er hele det område, der ligger nogenlunde afgrænset af Horsens, Tørring, Thyregod, det nordlige Silkeborg-område og Skanderborg.

Søhøjlandet indbyder først og fremmest til ture rundt i den fantastiske og flotte natur, der er så varieret, at enhver tur i området byder på mange spændende oplevelser.

Himmelbjerget er et af Danmarks mest populære udflugtssteder og med 147 meter mellem toppen og Julsø, der ligger for foden af Himmelbjerget, er der et væld af muligheder for gåture på vidt forskellige ruter og stier i området rundt om Himmelbjerget.

forlev-bb-soe-natur

Ejer Bavnehøj (170,3 m) og Yding Skovhøj (170,8 m) de mest kendte højeste punkter i Danmark, og de er til hver en tid et besøg værd. Yding Skovhøj byder tillige på 3 velbevarede bronzealderhøje. Det højeste punkt i Danmark er dog Møllehøj med sine 170,9 m. Møllehøj ligger kun 200 m vest for Ejer Bavnehøj, og en tur rundt til disse høje byder derudover på Genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj. Tårnet er et minde om genforeningen med Sønderjylland.

bed-and-breakfast-blomster

Foruden disse kendte høje punkter er der masser af bakker i Søjhøjlandet, og vil man hellere være ved jorden, så er der masser af vandreruter, der typisk er placeret, så man kommer forbi de mange flotte søer i Søhøjlandets varierede landskab. Mange af søerne er nogle af de reneste, der findes.
Mange af vandreruterne kommer naturligvis også i nærheden af den utroligt flotte Gudenåen, der trods navnet i realiteten er en flod; hvor man i øvrigt kan være så heldig at se den smukke isfugl.

Når du bor hos os på Forlev Mølle Bed & Breakfast, er du til enhver tid velkommen til at spørge ind til vores lokalkendskab, hvis du har bestemte ønsker med hensyn til ture rundt i Søhøjlandet.

Overnatning og ferie